Snusens historie

Opdagelsen af tobak

Første kendte billede af en rygende, europæisk mand. Fra Anthon Chutes pamflet “Tabacco” fra 1595.

Tobaksplanten (Nicotiana) er en plante, der vokser naturligt i Nord- og Sydamerika, Oceanien og Vestafrika. Den første nydelsesbrug af tobak fandt sted hos indianerne i Mellemamerika og går tilbage til i hvert fald år 1.400-1.000 f.v.t., hvor de tørrede blade blev røget i piber og brugt til at handle med.1

Da Columbus kom til Amerika i 1492, skrev han i sin dagbog, at indianerne havde “nogle tørre blade, som de betragter som yderst værdifulde”. Indianerne brugte tobakken på forskellig måde og rullede bl.a. de tørrede tobaksblade i et majsblad og røg det som en cigarrulle kaldet en tabago. Således kom tobakken til Europa, først i Frankrig, Portugal og Spanien i 1550’erne og senere i Nordeuropa i 1560’erne.2

Lugtesnusen

En gejstlig næsepriseur
En næsepriseur fra 1700-tallet

Den franske ambassadør i Portugal, Jean Nicot, bragte i slutningen af 1500-tallet den franske dronning Katarina af Medici lugtesnus som middel mod migræne, og tobakken blev udbredt ved hoffet og nikotinen blev opkaldt i hans ære. I 1700-tallet var rygning anset for at være folkets last, mens adelen i stedet brugte lugtesnus i stort omfang. Snusen kom på mode, og alle have en tabatière, en flot snusdåse, med sig omkring.

Mens rygning i høj grad var forbundet med maskulinitet, var kvinderne til gengæld storforbrugere af lugtesnus. Et dansk estimat fra C. H. Pram i 1817 anslog, at mens kun 2% af mændene brugte lugtesnus, var hele 10% af kvinderne priseuser. Det var dog ikke lige velanset alle steder, og i 1821 skrev G. L. Baden om snuseri blandt “fruentimmere”, at hvis de var ugifte, burde de “vente aldrig at blive gifte, og ere de det allerede, skulde dette Svineri være lovlig Aarsag til Skilsmisse.”3

 

Snuseri blandt fruentimmere. Mens de fleste bruger tommel- og pegefinger til at holde lugtesnusen, demonstrerer pigen øverst til højre brugen af “den anatomiske snusgrube”, den lille hulning i senerne under tomlen.

Det adelige snuseventyr i Frankrig sluttede brat med Den Franske Revolution i 1789 – herefter blev lugtesnusen forbundet med det gamle, feudale samfund og tobakken blev politisk.4

Med næsetobakkens aftagen overtog skråtobakken, der tygges i munden, og som havde sin storhedstid i Danmark i starten af 1800-tallet.

Den løse snus

Ordet “snus” betød i begyndelsen kun det, vi i dag kalder lugtesnus, og kendes fra svensk tilbage til 1664.5 Ordet er beslægtet med “snude”, “at snuse” (ind gennem næsen) osv.6 Først med opfindelsen af mundsnusen blev det brugt til at betegne begge former.

Portionssnusen

Mere kommer

  1. Wikipedia: “Tobacco”, Wikipedia: “History of Tobacco”
  2. Snus- och tändsticksmuseum: “Snusets ursprung”
  3. Emanuel Sejr: “I den gamle Tobaksfabrique”, årbog for Den Gamle By i Århus 1932/1933. Se Lundskov.dk: “Den danske snus-historie”
  4. Snus- och tändsticksmuseum: “Snusets ursprung”
  5. Svenska Akademiens ordbok (SAOB): “Snus3
  6. Svensk etymologisk ordbok: “Snus” (side 814)