Hvad er snus?

Snustobak laves af lufttørrede tobaksblade, der pulveriseres og finmales til tobaksmel. Herefter blandes med tobakken vand, salt og eventuelt smagstilsætning samt et alkaliserende stof (typisk soda/natriumkarbonat), der bruges til at neutralisere syreindholden og dermed forøge pH-værdien.

Modsat dipping tobacco bliver snusen ikke udsat for fermentering (gæring); i stedet pasteuriseres (varmebehandles) den med damp, hvilket fjerner bakterier og forøger holdbarheden.

Det færdige snusprodukt ligner i udgangspunktet det, man køber som løs snus. Det meste snus sælges dog i dag pakket i portionsposer, der minder om små tebreve.

Se video om snusprocessen

 

Videoen er lånt fra Swedish Match.

Styrke og absorbering

Snus kategoriseres på flere måder, som du kan læse mere om her. En vigtig parameter er snusens styrke, som måles i mg nikotin pr. gram snus. Et almindeligt stykke snus har en styrke på omkring 8-9 mg/g, mens det stærkeste på markedet p.t. er Siberia-snus med en styrke på 43 mg/g. Til sammenligning har en cigaret en styrke på omkring 1 mg/g.

Det er dog ikke så simpelt, at et stykke ultrastærkt snus er det samme som at ryge 43 cigaretter på én gang. Man taler nemlig om en såkaldt absorberingsprocent, hvilket vil sige procentdel af nikotinen, der faktisk indoptages i blodet. Her viser de fleste undersøgelser en snusabsorberingsprocent på omkring 15 %. Regner vi absorberingsprocenten med vil et almindeligt stykke snus have en reel styrke på 1,2 – 1,35 mg/g, mens den ultrastærke snus har en reel styrke på 6,45 mg/g.

Absorberingsprocenten kan dog svinge fra person til person, forklarer Lars Rutqvist, professor i onkologi og leder af forskningsafdelingen hos Swedish Match:

Det afhænger blandt andet af spytmængden og mundens PH-værdi. Nogle snusbrugere absorberer kun 10-20 procent af nikotinen, mens andre optager 40-50 procent.1

  1. Politiken: “Så meget nikotin er der i verdens stærkeste snus”