Giver snus skader?

Kort fortalt viser undersøgelser, at snus skader mindre end cigaretrygning, men stadig mere end at lade helt være. Snus er muligvis kræftfremkaldende, men nyere undersøgelser tyder ikke på, at det står så slemt til som hidtil antaget. Snus kan dog give forhøjet blodtryk og skader på tandkødet.

Udbredelse af snus

En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse fandt i 2016 følgende udbredelse af snus blandt 16-25-årige i Danmark:1

 

I Sverige er prævalencen ca. 20 % blandt unge mænd.2

Snus er ikke dødbringende

“Global Burden of Disease” har nu (september 2017) for første gang beregnet antallet af dødsfald knyttet til brugen af snus, og studiet konkluderer, at dødeligheden af snus er lig nul. Ydermere kunne forskerne, hvis studie blev publiseret i tidsskriftet The Lancet, rapportere, at der ikke er evidens for at sige, at den relative risiko for brug af snus er højere end ved ikke at bruge det.

Redaktør ved Forskning.no Nina Kristiansen kritiserer derfor de norske sundhedsmyndigheder for at hævde, at snus er lige så farligt som cigaretter.

Til gengæld understreges det, at gravide og hjertepatienter bør undgå enhver form for tobak, også snus.3

Tidligere mistanke om kræft forårsaget af snus

Hvor rygning mest er forbundet med lungekræft, har snus længe været mistænkt for at forårsage kræft i bugspytkirtlen og i mundhulen. Det skyldes, at der i snus er identificeret kræftfremkaldende stoffer:

I røgfri tobak er der identificeret 31 kræftfremkaldende stoffer. Hovedmængden udgøres af ikke-flygtige tobaksspecifikke N12 nitrosaminer (TSNA) og N-nitrosaminsyrer. Produktionsbetingelserne har stor betydning for niveauet af TSNA i produktet, og indholdet af nitrat påvirker det kræftfremkaldende potentiale i produkterne.4

Kræftens Bekæmpelse skriver: “For svensk snus er sammenhængen mindre klar i forhold til kræftrisikoen. Men nogle undersøgelser tyder på, at svensk snus øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen og i spiserøret.”5

Et svensk langtidsstudie fandt i 2007 ingen risiko for mundhule- og lungekræft blandt snusbrugerne, men dog øget risiko for kræft i bugspytkirtlen.6 Artiklen konkluderede, at ud af 10.000 personer ville forekomsten af kræft i bugspytkirtlen over ti år være: 4 personer blandt de helt tobaksfrie, 8-9 blandt snuserne og 10-13 blandt rygerne.7 Altså en promille for snus på 0,8-0,9 – en lavere risiko end for at dø ved flystyrt (1,2 promille), men omtrent samme risiko som for at lide druknedøden (0,9 promille).

Et norsk studie skrev i 2005: “Det er ikke grundlag for at konkludere, om der er sammenhæng mellem brug af amerikansk eller skandinavisk røgfri tobak og udvikling af kræft i spiserør, strubehoved, mavesæk, lunger, nyrer, urinblære eller prostata.”8

Snus er mindre skadeligt end rygning

Efter en gennemgang af 89 studier konkluderede en metaundersøgelse fra Storbritannien i 2009, at snus medfører lille eller ingen risiko for kræft: “Vores arbejde viser ganske tydeligt, at i modsætning til rygning, så er der lille eller ingen risiko for kræft ved brugen af røgfri tobak,” stod der i en pressemeddelelse.9

I 2017 konkluderede et stort svensk studie, at snus ikke medfører øget risiko for kræft i bugspytkirtlen. Fra dette konkluderer forskeren Karl Erik Lund, at det er røgen i cigaretter og ikke nikotinen som sådan, der forårsager kræften: “Det ser altså ud til, at det er forbrændingsprodukterne i røgen, som er kræftfremkaldende i bugspytkirtlen, som det også er for de fleste tobaksrelaterede sygdomme. Det vil sige, at sammenhængen ikke primært er nikotin-relateret.”10

Snus anslås at være 90% mindre skadeligt end rygning.11

Nikotin øger blodtrykket og skaber afhængighed

Selvom snus ikke skader så meget som cigaretter, når det kommer til kræft, øger al nikotin hjertefrekvens og blodtryk:

Alle former for tobak giver en umiddelbar stigning i hjertefrekvensen og blodtryk. Dette er formentlig forårsaget af nikotin, da nikotinerstatningsmidler giver samme effekt. Hvileblodtrykket ændres imidlertid ikke på langt sigt.12

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der ingen tydelig sammenhæng mellem snusbrug og hjerte-kar-sygdomme, men at man ved slagtilfælde og blodpropper i hjertet har dårligere overlevelseschancer, hvis man er snusbruger.13

At snus er afhængighedsskabende ved dog alle priseurer, og det bakkes op af videnskaben:

Det har længe været kendt, at nikotin er afhængighedsskabende, og en storforbruger af tobak vil opfylde kriterierne for at blive klassificeret som værende afhængig. I det ligger blandt andet øget motivation for gentaget brug, toleranceudvikling for visse virkninger og ubehagsreaktioner ved ophør. […] Døgnforbruget og brugsmønsteret af snus har i en kontrolleret undersøgelse vist sig at være meget lig det, som man finder hos cigaretrygere. Dette blev tolket som en indikation for at potentialet for at fremkalde afhængighed er den samme.14

Er snus et gateway drug? I 2009 viste et studie, at “Hvis man begynder at bruge snus, før man bliver 16 år, er risikoen for at blive ryger ikke reduceret. Derimod viser forskning, at risikoen for at blive ryger er meget lav blandt dem, der begynder at bruge snus efter 16-årsalderen.”15

Nikotinindhold i snus

Modsat cigaretter, der indeholder en nikotinmængde på omtrent 1 mg/g, er mængden for almindelig snus omkring 8 mg/g og i nogle tilfælde helt op til 43 mg/g. Det betyder dog ikke, at et stykke snus kan svare til at ryge 43 cigaretter på én gang. Optaget af nikotin sker nemlig langsommere, og heller ikke al nikotinen optages, eftersom den såkaldte absorbtionsprocent har en indflydelse:

Det afhænger blandt andet af spytmængden og mundens PH-værdi. Nogle snusbrugere absorberer kun 10-20 procent af nikotinen, mens andre optager 40-50 procent”, forklarer Lars Rutqvist, professor i onkologi og leder af forskningsafdelingen hos Swedish Match til Politiken.16

Snus skader tandkødet

Fire ud af ti tandlæger har patienter med skader fra snus i mundhulen, viser en rundspørge lavet af Tandlægeforeningen. Skaderne udmønter sig typisk i misfarvning af tænderne, slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage. Mens skaderne på slimhinden gendannes, hvis man stopper med at bruge snus, er det tilbagetrukne tandkød permanent. Lektor på Tandlægeskolen i København Camilla Kragelund fortæller til Tandlægeforeningen:

Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen lægges. Disse slimhindeforandringer forsvinder, når man holder op med at bruge snus. Det er værre med selve tandkødet. Tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper med snus – og det er ikke særlig pænt.17

  1. 16-25-åriges rygevaner. Epinion for Kræftens Bekæmpelse, 2016
  2. Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  3. Læs mere i Videnskab.dk: “Snus er langt mindre skadelig end frygtet”. Se forskningsartiklen i The Lancet: “Global, regional, and national comparative risk assessment of 84 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks or clusters of risks, 1990–2016: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2016”.
  4. Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  5. Leon et al. European Code against Cancer, 4th edition: Tobacco and Cancer. Cancer Epidemiology 39S, 2015 samt IARC: Personal Habits and Indoor Combustions: Smokeless tobacco: Volume 100E, 2012. Se Kræftens Bekæmpelse: “Snus og anden røgfri tobak”
  6. Luo J, Ye W, Zendehdel K, et al, Oral use of Swedish moist snuff (snus) and risk for cancer of the mouth, lung, and pancreas in male construction workers: a retrospective cohort study. Lancet 2007;369: 2015-20. Se Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  7. Svenska Dagbladet: “Snuset kan vara nyttigt för rökare”
  8. Folkehelseinstituttet: “Virkninger av snusbruk”
  9. Videnskab.dk: “Snus giver ikke kræft”
  10. Videnskab.dk: “Stort studie frikender snus: Er ikke årsag til frygtet kræftform”
  11. Levy DT, Mumford EA, Cummings KM, Gilpin EA, Giovino G, Hyland A, Sweanor D, Warner KE, The relative risks of a low-nitrosamine smokeless tobacco product compared with smoking cigarettes: estimates of a panel of experts. Cancer Epidemiol Biomarkes Prev 2004;13: 2035-42, se Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  12. Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  13. Boffetta & Straif. Use of smokeless tobacco and risk of myocardial infarction and stroke: systematic review with meta-analysis. BMJ, 2009. Se Kræftens Bekæmpelse: “Snus og anden røgfri tobak”
  14. Lægehåndbogen: “Snusbrug”
  15. Videnskab.dk “Tidligt snusforbrug beskytter ikke mod rygning”
  16. Politiken: “Så meget nikotin er der i verdens stærkeste snus”
  17. Tandlægeforeningen: “Snus kan give misfarvninger og skader i mundhulen”